Online
Event
Den Gode Lærlingeleder
Du kan se optagelsen her.
Tema 1
Tema 2
Tema 3
Tema 4
Er afholdt: d. 8. september fra 9.30-12.00
Denne dag løb projektets store online event af stablen. På en formiddag, blev der sat fuld fokus på det gode lærlingeliv og den gode ledelse af lærlinge og elever.
Virksomheder og organisationer, der tager hånd om udfordringen med lærlingetrivsel og arbejder på at gøre ledelsen af lærlinge endnu bedre, deltog og delte ud af viden og erfaringer.
Eksperter og frontløbere stod klar i studiet, og gav inspiration, sparring og svar på deltagernes spørgsmål.
Hvis du ikke kunne deltage i eventet, har du stadig chancen for at opdatere din viden – da vi nu giver dig mulighed for at se optagelsen.
I kampagnen ‘Den Gode Lærlingeleder’ er der desuden udviklet 6 webinarer – et temabaseret undervisningsforløb, med opstart 12. september og der er stadig ledige pladser!
Hvis du ikke har mulighed for at deltage på alle 6 webinarer, kan du deltage i dem der passer dig bedst – og modtage et deltagerbevis efter hver undervisningsgang.
Eventet blev produceret og tilrettelagt af Wecademy – og er en del af kampagnen ‘Den Gode Lærlingeleder’, støttet af Velliv Foreningen.
Hvorfor sætte fokus?
En udfordring står foran os: I 2030 forventes Danmark at mangle mindst 99.000 faglærte medarbejdere, og samfundet har brug for kvalificeret faglært arbejdskraft (Kilde: AE, 2021).
En af de væsentlige årsager til det store frafald fra lærepladserne er mistrivsel blandt lærlingene (EVA, 2021). Vi ved, at jo bedre trivsel en elev oplever, desto mindre sandsynligt er det, at eleven vil droppe ud af sin uddannelse (EVA, 2021).
Eventets speakers
Hanna Lindstrøm
Områdeleder for uddannelse, Dansk El-Forbund
Hanna Lindstrøm er uddannet elektriker og er en forgangsperson for at få flere kvinder ind i håndværksfagene.
Læs mere
Hanna er som politiskvalgt bredt forankeret i uddannelses verden med bestyrelsesposter, uddannelsesudvalg og ministerielle rådsplads. Gennem passioneret arbejde i Dansk El-Forbund – med politiske opråb og innovative løsningsforslag på erhvervsuddannelsernes udfordringer – kæmper Hanna for, at vi på sigt får flere faglærte i Danmark.
Brian Jørgensen
Direktør for JEROS A/S, bestyrelsesmedlem hos Staalakademiet, Advisoryboardet for DI’s Lærlingeindsats
Hos JEROS A/S fylder arbejdet med lærlinge meget, og i 2018 blev virksomheden nomineret til Dansk Industris DI-pris for deres lærlingeindsats.
Læs mere
Direktør, Brian Jørgensen, er en vigtig medspiller i at videreudvikle på en traditionsrig virksomhed, der altid har haft medarbejdernes trivsel som kardinalpunkt. Særligt i forhold til lærlinge skaber JEROS rammerne for en lærerig lærlingetid, der ikke kun fokuserer på grundig uddannelse, men som også søger at skabe mere helstøbte mennesker.
Jacob Christiansen
Kommunikationschef, Roskilde Tekniske Skole
Som kommunikationschef følger Jacob Christiansen med i de unge lærlinges motivation for at komme i lære samt årsager til, at de dropper ud af deres uddannelse.
Læs mere
Hør om hans indsigt i generationsforskelle, og hvordan mange nyuddannede faglærte i dag ikke forventer at blive i faget resten af arbejdslivet. For de nye generationer vil ikke lade sig begrænse: de vil lære og udvikle sig – hele livet.
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark
Kasper har stor indsigt i de udfordringer SMV’er har, når de skal uddanne lærlinge.
Læs mere
Det gælder både, de ressourcer virksomhederne bliver nødt til at investere og de forhøjede krav, som unge lærlinge og nye politiske rammer stiller SMV’erne overfor. Som navnet indikerer, kæmper SMV Danmark for bedre vilkår for små- og mellemstore virksomheder. I Danmark er SVM’erne den virksomhedsgruppe, der beskæftiger flest lærlinge, men også ofte dem, der må afsætte flest ressourcer til uddannelse af dem.
Wasim de neergaard
Værkstedschef, ERA Biler A/S
Wasim har konkret erfaring med ledelse af lærlinge i sin stilling som værkstedschef, og han brænder for den gode lærlingeledelse.
Læs mere
Hør om hvordan han opnormerede antallet af lærlinge og skabte en kultur for bedre læring og trivsel for lærlinge.
Line Stentoft Andersen
Chef for DI’s Lærepladsfællesskabet – DI’S Lærlingeindsats
Dygtige faglærte er helt afgørende for dansk erhvervsliv. Derfor er Dansk Industri optaget af, at virksomhederne tager uddannelsesansvar, og at landets erhvervsuddannelser er attraktive.
Læs mere
DI har etableret Lærepladsfællesskabet, som aktuelt tæller 1.900 medlemsvirksomheder, for at give inspiration og skabe stolthed hos alle de virksomheder, der tager ansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Det skal sikre virksomhederne de rette forudsætninger for at løfte opgaven med at sikre trivsel blandt deres lærlinge og elever og de bedst mulige lærlingeforløb. Derfor er DI med i projektet, der sætter spot på lærlingeledelse. Hør Line fortælle, hvor du kan hente hjælp og inspiration og få tre gode grunde til at fokusere på lærlingeledelse.
Betina Liliendal
Forfatter og ledelsesrådgiver
Betina Liliendal er selvstændig ledelsesrådgiver og specialist i samarbejdet på tværs af generationer og generationsledelse.
Læs mere
Hun har solid indsigt og viden om generationernes præferencer, værdier og motivationsfaktorer – samt hvordan man på arbejdspladsen, bringer det hele i spil, på en konstruktiv og værdiskabende måde.
I 2022 udkom hun med bogen; ”OKAY BOOMER – GenYZ er din nye chef – Succesfuld generationsledelse, der skaber bedre arbejdskultur og resultater”.
Paw Schack
Lærlingekoordinator, JEROS A/S
Som lærlingeansvarlig- og koordinator har Paw det daglige ansvar for, at lærlingene hos JEROS A/S trives, har et godt forløb og opnår deres læringsmål.
Læs mere
Paw er uddannet industritekniker, og har efteruddannet sig for at styrke sine kompetencer i at lede lærlinge. Derfor tog Paw et pædagogikum, som har givet ham et godt grundlag til at kunne lære fra sig, og være klædt på i stillingen som lærlingeansvarlig.
Mette Røn Nielsen
Lærling, Rosenberg Malerfirma
Mette er 35 år, og i lære hos malerfirmaet Rosenberg. Hun er tidligere ledertrainee hos COOP.
Læs mere
Mette følte at der skulle ske noget nyt, og derfor valgte hun at gå i lære som maler. Under sit forløb hos Rosenberg, havde hun en så god oplevelse, at hun valgte at indstille sin læreplads til ‘Årets Læreplads’. Rosenberg Malerfirma endte med at vinde det år. Hør om Mettes oplevelser som lærling, og om hvad hun mener, er den gode lærlingeledelse.
Jan bisgaard
Smed, lektor og Ph.d. – Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Jan forsker i udvikling af gode læringsmiljøer på lærepladserne og har udviklet viden om, hvordan ledere og ansatte kan styrke lærlingenes udvikling.
Læs mere
For Jan er gensidigt engagement helt centralt: lærlingen skal inviteres med ind i arbejdsfællesskabet og udviklingsprocesserne. Der skal være vigtige fundamenter for en god oplæringsplads, såsom forberedelse, forskellige vejledningsformer og løbende opfølgning med lærlinge. Derudover er Jan én af forfatterne bag bogen Praktikkens Didaktik, der giver indblik i hvordan praktikvejledere på forskellige måder kan styrke lærlingenes engagement og læring.
Anders Franch
Partner, Jensen og Petersen VVS ApS
VVS virksomheden Jensen og Petersen i Odense, er måske lille i antal, nemlig 5 ansatte, men ikke desto mindre repræsenterer lærlingen, og de to mestre tre generationer på samme tid.
Læs mere
Anders’ fokus ligger på god ledelse, men samtidig er han bevidst om, at han kan lære meget af den yngre generation af lærlinge. Han vil dele sin overbevisning om, hvorfor en vellykket og tiltrækkende læreplads bør sigte mod at gøre hverdagen mere bekvem gennem virksomheds-digitalisering og god ledelse af lærlinge. Vi dykker ned i hans tilgang til at arbejde med lærlinge og taler om, hvorfor det er af afgørende betydning for virksomheder i alle størrelser at positionere sig som attraktive lærepladser, især i en tid, hvor efterspørgslen efter lærlinge er høj.
Lars Boes Jørgensen
HR-forretningspartner, COOP Danmark A/S
Lars er medansvarlig for elevuddannelserne hos Coop. Hos Coop har de fokus på ledelse – og det gælder også, når man har ansvar for elever.
Læs mere
Hos Coop har man nemlig besluttet, at det er obligatorisk for alle oplæringsansvarlige at gennemføre et kort kursus. Kurset indeholder primært kommunikationsværktøjer, hvor den konstruktive dialog er i højsædet. Hør om samtalerne der tager udgangspunkt i den enkelte elev, hvor man drøfter: mit liv, mit ansvar og mit valg. Hør hvorfor Lars motiveres af at udvikle og skubbe til mennesker via positive og anerkende fællesskaber, og hvorfor han mener, at vi skal blive ved med at lære af hinanden på tværs af generationer og mellem store og små virksomheder.
Følg med
‘Den Gode Lærlingeleder’ – sammen kan vi styrke trivslen og den gode ledelse af lærlinge og elever
Udviklet af Wecademy
Støttet af Velliv Foreningen